Camping i Yosemite National Park

Camping i Yosemite. Der er mange campingpladser i og omkring Yosemite National park, men er også populær, så i sommermånederne kan det stadig være svært at finde en plads.
De tre campingpladserne Yosemite Valley er store, populære og udsolgte – specielt fra maj til september måned. Udover dalen er der en del andre skønne pladser, som ikke helt har samme tiltrækningskraft på turisterne, så her er der en bedre chance for at finde en ledig plads.
Ingen pladser i Yosemite National Park har pt. hookups (el, vand, afløb), men der er ”dumpstations” i Yosemite Valley (Upper Pines), Wawona og Tuolumne Meadows, hvor du kan tømme motorhomets spildevandstanke og få frisk vand på. Udenfor nationalparken er der mange både private campingpladser med alle faciliteter og primitive naturcampingpaldser i de omkringliggende statsskove.

Reservering af campingplads
Pladser der kan bestilles i forvejen kan reserveres gennem www.recreation.gov
Reservationerne åbner for 1 måned ad gangen og 5 måneder før, så 15. juni – 15. juli kan reserveres fra 15. januar. Yosemite er meget populær mellem maj og september og nogle campingpladser er udsolgte i løbet af få minutter fra der bliver åbnet for reservation.

Først-til-mølle
Kom lige inden frokost og så har du gode chancer for en plads, men ingen garanti.

Campingpladserne i Yosemite National Park
I Yosemite Valley
Campingplads | Åben | Max. RV længde | Reservering? | $ pr. nat | Antal pladser | Vand
Upper Pines | Hele året | 35 ft | 15. 3- 28.11 | $20 | 238 | Fra vandhane
Lower Pines | 8.4-1.11 | 40 ft | ja | $20 | 60 | Fra vandhane
North Pines | 15.4-3.10 | 40 ft | Ja | $20 | 81 | Fra vandhane
Camp 4 | Hele året | Ingen RV/motorhomes | Først til... | $5 pr. pes. | 35 | Fra vandhane

Syd for Yosemite Valley
Campingplads | Åben | Max. RV længde | Reservering? | $ pr. nat | Antal pladser | Vand
Wawona | Hele året | 35 ft | 20.4-3.10 | $20 | 93 | Fra vandhane
Bridalveil Creek | 1.7-12.09 | 35 ft | Først til... | $14 | 110 | Fra vandhane

Nord for Yosemite Valley
Campingplads | Åben | Max. RV længde | Reservering? | $ pr. nat | Antal pladser | Vand
Hodgdon Meadow | Hele året | 35 ft | 20.4-11.10 | $20 | 105 | Fra vandhane
Crane Flat | 15.7-12.10 | 35 ft | Ja | $20 | 166 | Fra vandhane
Tamarack Flat | 1.7-15.10 | Ingen RV/motorhomes | Først til... | $10 | 52 | Fra vandløb
White Wolf | 1.7-13.9 | 27 ft | Først til... | $14 | 74 | Fra vandhane
Yosemite Creek | 1.7-13.9 | Ingen RV/motorhomes | Først til... | $10 | 75 | Fra vandløb
Porcupine Flat | 1.7-15.10 | 24 ft | 20 ft | Først til... | $10 | 52 | Fra vandløb
Tuolumne Meadows | 15.7-27.9 | 35 ft | 50% | $20 | 304 | Fra vandhane