Grand Canyon National Park

Hvor er vi? Klik på Grand Canyon National Park, Arizona, USA
Grand Canyon er alle kløfters moder og en af de tørste turistattraktioner i USA. Kløften er som et omvendt bjerg. 1.600 fra kanten til bunden ved Colarado-floden, der fodres med smeltevan dfra de amerikanske Rocky Mountains. Kløften er gennemsnitlig 16 km fra kant til kant og mere end 400 km lang. Grand Canyon dækker et område på størrelse med det samlede areal af Fyn, Lolland og Falster og ligger i det nordlige Arizona. Parken er et spektakulært stykke geologi. Præsident Teddy Roosevelt kaldte Grand Canyon ”den store naturattaktion som alle amerikanere bør besøge”.

Seks mio. år har det taget Colorado-floden at skære dette mesterværk, der er en labyrint af dybe kløfter, der efterlader en mængde flade plateauer og sandstenssøjler i katedralstørrelse. Panoramaudsigten fra kanten er imponerende, men Grand Canyon er mere end bare en flot udsigt. Der er mange aktiviteter i området, der indbyder til nogle af de bedste vandreture i det sydvestlige USA.

Der er to populære områder at besøge i Grand Canyon National Park: North Rim og South Rim, hvor de fleste aktiviteter og faciliteter koncentrerer sig om den sidste, der også er den klart mest populære del at besøge af Grand Canyon National Park. Grand Canyon Village ved South Rim ligger kun to timers kørsel nord for Flagstaff og er også den nemmeste at besøge. North Rim ligger på grænsen mellem Arizona og Utah, der er et af de mindst befolkede områder i USA.

10 steder, du bør besøge ved South Rim
Grand Canyon Village besøgscenter, Mather Point, Yavapai besøgscenter, Yavapai Point, El Torvar Hotel, Hermits Rest, Desert View, Lipan Point, Moran Point og Hopi Point.

Solopgang og solnedgang
Det rigtige tidpunkt at besøge Grand Canyon og sidde på kløften og nyde det imponerende skue det er, når solen står op og går ned. I juni, juli og august er der solopgang mellem kl. 05.00 og 06.00 og solnedgang mellem kl. 19.00 og 20.00. Tjek tidspunktet der passer til dit besøg. Farvene er utrolige når solen rammer klipper om morgenen og himlen er skarp blå. Det samme gælder om aften, når klipper bliver røde inden solen forsvinder i horisonten mod vest. Hvilket sted er så bedste at være ved solopgang og solnedgang. Der er ikke et sted som slår de andre med flere længder, men Hopi Point er meget populært for solopgang.

Vil du vide mere?
Du kan hjemmefra besøge www.nps.gov/grca for mere information om Grand Canyon National Park. Ligesom du, når du er i parken , ksan besøge Grand Canyon Village Visitor center, Kolb Studio, Verkamp’s Visitor center, Yavapai Geology Museum, Tusayan Museum og Desert View Visitor Center er fyldt med materiale og information, der hjælper dig til at få mest ud af besøget ved Grand Canyon.

Tag bussen, når du besøge Grand Canyon
Der er fire forskellige busruter (den blå Village Rute, den orange Kaibab Rim Rute, den lilla Tusayan Rute og den røde Hermit Rest rute), som binder Grand Canyon Village, campingpladserne og Tusayan sammen med alle de mange udsigtpunkter og attraktioner ved Grand Canyon Village og cirka fem km øst og vest for. Alle busser er gratis.

Vand, vand, og vand
Husk en drikkedunk, når du besøger Grand Canyon, specielt i juli og august, hvor det bliver op til 40 grader. For at undgå de mange engangs vandflasker har National Park Service indført et vandprogram, hvor du gratis flere steder i parken kan fylde din drikkedunk med frisk kildevand. Du finder vandet ved Hermits Rest, Bright Angel Trailhead, Verkamp’s Visitor Center, Village General Store, Grand Canyon Visitor Center, South Kaibab Trailhead, Desert View Visitor center og Desert View Marketplace. Brug en drikkedunk og hjælp miljøet.



Billeder fra Grand Canyon
Zoom tættere på og klik på billederne for at se mere.